Birgit oplevede, at Gud kom nær

Hjem / Det kristne liv / Birgit oplevede, at Gud kom nær
Birgit oplevede, at Gud kom nær

En brudt pagt og vejen hjem

Birgit Brændgaard havde som barn oplevet Guds nærvær, og Jesus betød meget for hende. Da hendes ægteskab gik i stykker, blev det et brud, der fik hende til at søge væk fra Gud. Men Gud havde ikke opgivet Birgit.

Birgit voksede op i et hjem, hvor kristendommen ikke blev praktiseret. Det var dog vigtigt med dåb og konfirmation. En dag var hun hjemme hos en fra sin klasse. Inden aftensmaden tog de hinanden i hænderne, og da faderen bad bordbøn studsede Birgit over det. Det var en meget stærk oplevelse, så næste dag spurgte Birgit sine forældre, om de kunne bede bordbøn sammen.

– De var selv vokset op med bordbøn, så det var ikke fremmed for dem. Alligevel var oplevelsen slet ikke den samme, husker Birgit. Hun har senere reflekteret over dette, og er nået frem til, at det er vigtigt at huske tilbedelsen, og det virkelig at ville ind i Jesu nærvær for at have fuldmagt til at bede.

Da Birgit blev gift som 24 årig, sagde hun til præsten, at det var vigtigt for hende, at de blev gift i Jesu navn.

– Gud var for diffust et begreb for mig, men Jesus syntes jeg bedre, jeg kunne forholde mig til. Og jeg havde en forvisning om, at hvis Jesus blev medvandrer i ægteskabet, så ville det gå godt. Jeg oplevede at indgå en pagt med ham, husker Birgit.

Da Birgits mand så valgte at gå fra hende, oplevede hun at have brudt den pagt, og at hun ikke længere kunne have Jesus med i baghånden. Forbindelsen blev brudt, og efter et par år meldte Birgit sig ud af folkekirken. Hun var angst for at være alene, og der gik ikke lang tid mellem kæresterne. Hun blev også gift igen.

Hun var dog stadig søgende efter en tro og læste koranen og toraen uden, at det gav meget mening på det tidspunkt. Så læste hun om buddhismen, og hun valgte for en tid at kalde denne livsfilosofi for sin tro. Hun blev inviteret til bryllupsreception hos en veninde i Espergærde og tog afsted sammen med en fælles veninde. Birgit mødte op med et positivt sind, og det var først, da hun var der, at det gik op for hende, at det var en meget karismatisk kristen forsamling.

Der var gospelkor og en præst, der talte helt nede på jorden om alle gode ønsker for brudeparret, og om at Jesus måtte være nærværende i deres ægteskab. Da tre personer gik frem for at lægge hænder på parret og velsigne dem med forbøn, rejste hele menigheden sig og var deltagende. Hende, Birgit var taget til brylluppet sammen med, havde en helt anden oplevelse og syntes, det var for meget.

– Men det rykkede helt vildt i mig at opleve, og jeg tænkte, at hvis jeg havde haft sådan en menighed til at bakke mig op i mit ægteskab, var det aldrig gået i stykker, fortæller Birgit. Birgits andet ægteskab gik efterfølgende også i stykker, og hun gik i en periode til psykolog.

– En dag i 2014 fortalte jeg om brylluppet til en kristen på min arbejdsplads. Hun spurgte, om jeg havde fundet en menighed efterfølgende, og jeg svarede, at jeg troede ikke, der fandtes sådanne kirker i området. Da jeg senere fortalte hende om nogle ting, som var svære for mig i forhold til min arbejdsplads, spurgte hun, om hun skulle komme forbi en dag efter arbejde. Da vi mødtes fortalte jeg mere, og hun fortalte selv om svære perioder i sit liv, husker Birgit.

– Kollegaen sagde: – Jeg ved ikke, om du ved, at jeg er en personlig kristen, men når jeg hører, at du har det så svært, er den eneste, jeg kender, der kan hjælpe dig, Jesus. Og det eneste, jeg kan gøre for at hjælpe, er at bede for dig. Må jeg det?

– Det var mega grænseoverskridende, men samtidig også en pæn gestus fra hendes side, så jeg sagde: Ja, det må du godt. Så spurgte hun, om hun måtte komme over at lægge hånden på min skulder. Igen var det meget grænseoverskridende, men jeg følte hele tiden, jeg var med i det, fordi hun spurgte, og jeg valgte at sige ja. Da hun begyndte at bede var det først meget mærkeligt. Men så mærkede Birgit, at de ikke længere kun var to i lokalet.

– Jeg oplevede Guds kæmpe nærvær og samtidig et kaotisk virvar af tanker, der ligesom blev flyttet på plads inden i mig. Gud begyndte at tale til mig om, at jeg aldrig ville være alene. Om jeg så boede på en øde ø, så ville han være der med sit nærvær. Jeg mærkede tårerne løbe ned ad kinderne på mig, og jeg vidste, at jeg var tilgivet, og til min forbløffelse var der ingen fordømmelse.

Da de var så godt i gang med at snakke, blev de enige om at fortsætte samtalen på Jensens Bøfhus. Her fortalte den kristne veninde sit vidnesbyrd om, hvordan hun selv var kommet til tro og fortalte om en bog, der omhandlede spændingsfeltet mellem psykiske sygdomme og dæmoniske påvirkninger eller egentlige besættelser.

– Det var noget voldsomt at høre om, men det var alligevel vigtigt for mig, da jeg, siden jeg var barn, havde oplevet at høre stemmer, som ret konkret kunne fortælle mig om ting, der ville ske i fremtiden, siger Birgit. F.eks. havde jeg forudsagt et snart forekommende men uventet dødsfald og andre begivenheder på baggrund af det, stemmerne fortalte mig. I min ungdom var der nogle kristne, der havde bedt for mig, og det havde fået stemmerne til at forsvinde. Det kom jeg i tanker om i den forbindelse.

Om aftenen plejede Birgit at være fyldt med bekymringer, men denne aften var der ro. Flere brikker faldt på plads, og Gud blev ved med at gentage igen og igen, at hvor end hun var, ville Jesus også altid være. Gudsbegrebet begyndte så småt at falde på plads i mig. Næste morgen vågnede hun op og var lettet på en helt ny måde.

En dag kom Birgits nye kristne veninde forbi og bad for hendes arbejdssituation. Hun havde længe kæmpet med sin chef for at få lønforhøjelse, anerkendelse for sit arbejde og for muligheden for at deltage i et kursus. Det bad veninde ind i, uden at Birgit havde bedt hende om det. Hun bad også om, at han måtte se Birgit med nye øjne, og at hun måtte se ham med nye øjne og respektere ham som sin chef. I stedet for selv at kæmpe for sine rettigheder, skulle hun overgive det til Gud og lade Ham give hende det, hun skulle have.

– Det kæmpede i mig den aften, for jeg syntes jo, det var min chef, der var problemet – ikke mig! Næste dag fik jeg øjenkontakt med min chef. Han kom over og lagde armen om min skulder og sagde: – Birgit, jeg har tænkt over det, og du får et løntrin. Jeg ved godt, det ikke er nok, men det er det, jeg kan give dig nu, og så kommer du med i lønforhandlingerne næste gang. Du får også det kursus, du gerne ville have, og den bonus, du skal have, finder vi også ud af. Det var så vildt, at han sagde det netop den dag ud af det blå.

Da Birgit blev spurgt, om hun ville med på Alpha kursus i Lemvig Bykirke, meldte hun sig hurtigt til. Her snakkede de blandt andet om Treenigheden, og igen oplevede hun at få en større forståelse for, hvordan det hænger sammen med Fader, Søn og Helligånd.

– Det var som en tur på en tømmerflåde – nogen gange fordybelse på det stille vand og andre gange stormvejr, men vi faldt aldrig af, for Jesus var med om bord. Jeg lærte om, hvordan man beder, og hvordan bønnen fødes i Jesu hjerte.

En mandag aften til Alpha, bad gruppen om fred i forhold til Birgits eksmand, som havde meldt ud, at han kun ville tale med hende gennem sin advokat. Kort tid efter kontaktede han hende, for at de kunne snakke sammen.

– En anden aften bad gruppen for Matilde på 17 år, som er min eksmands datter, og som har boet hos os i så mange år, at jeg også betragter hende som min pige. Hun var flyttet hjem til sin mor efter skilsmissen, og det var ikke nemt for de to. Så vi bad for dem efter en weekend, hvor Matilde havde meddelt, at hun overvejede at flytte fra sin mor igen, fordi det var så svært. Samme aften var moderen kommet hjem og havde sat sig med Matilde for, at de kunne få snakket, og de fandt ind til hinanden igen.

– Det blev så stort for mig at erfare, at vi som kristne kan bede for mennesker, som ikke tror og heller ikke er hverken døbt eller konfirmeret, og så griber Gud alligevel så konkret ind i deres liv.

Nu er jeg faldet godt til i Lemvig Bykirke, hvor jeg er med til at lede en Beta gruppe. Her mødes nogle af dem, som har været på Alpha, og som gerne vil fortsætte med at komme i det fællesskab. I menigheden ser jeg mennesker, der stråler, og Guds Ord bliver forkyndt. Her er det tilladt at snakke om alt – om tro og tvivl. Jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg har fundet sandheden i Jesus. Min angst er forsvundet, og Jesus har vist mig, hvem Gud er.

Giv din respons

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.