Bryllup

Hjem / Bryllup

Nåt to vælger at blive ét

Ægteskabet er Guds gode ordning til samlivet mellem mand og kvinde. Når to mennesker vælger at dele resten af livet med hinanden, så er der grund til at holde fest. Derfor glæder vi os, når der kan afholdes bryllup i Lemvig bykirke.

Hvis selve vielseshandlingen skal foretages af frimenighedens præst, så skal mindst den ene af brudeparret være medlem af Lemvig Bykirke.

Vielsen kan foregå i Klippen, hvor Lemvig Bykirke holder gudstjeneste eller man kan søge om at gøre brug af én af Folkekirkens kirker og så blive viet dér af frimenighedens præst. Hvis den ene af brudeparret er medlem af Folkekirken, så har man ret til at få stillet en sognekirke til rådighed og vielseshandlingen kan foretages af frimenighedens præst.

Er man først blevet borgerligt viet, så kan man holde en bryllupsfest som en kirkelig velsignelse på samme måde som beskrevet ovenfor.

Brian Christensen

Brian Christensen

Præst

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker samtale med en præst om tro, menneskeliv og kirkelige handlinger. Alle samtaler med præsten er fortrolige og indeholdt under præstens tavshedspligt.
Kontakt: mobil 29433137 eller e-mail: pastor@lemvigbykirke.dk
I uge 43 og 44 træffes Brian Christensen ikke. Pastor Christian Poulsen kan i stedet træffes på tlf 22355641.