Alphakursus

Hjem / Alphakursus

Et kursus om tro og snak om livet

Kristendom er ikke så vanskelig. Alligevel savner mange at få mere styr på det med at tro. Andre er blot nysgerrige og vil vide mere om kristendommen eller have deres viden opfrisket.

Lemvig Indre Mission og Lemvig Bykirke har i flere år afholdt kursus om de grundlæggende spørgsmål i kristendommen, hvor der samtidig er mulighed for selv at stille spørgsmål.

Næste kursus afholdes, når vi ved, at der er nok interesserede til at begynde et nyt hold.

Du kan kontakte Brian Christensen (tlf. 29433137), hvis du ønsker at deltage i et Alpha-kursus.

Kurset strækker sig over 11 samlinger + en lørdag. Hver session indeholder mad, et kort oplæg og samtale til sidst, hvor du kan dele dine tanker. Hvis du på et tidspunkt ikke længere synes det er noget for dig, er det helt fint. Der er intet pres og ingen opfølgning.

Kurset hedder Alphakursus og bruges flere steder rundt om i landet. Kurset tilbydes som et aftenkursus på torsdage og begynder med fællesspisning til bare 30,- kr. Deltagergebyr i øvrigt for hele kurset er 100,- kr. Kurset afholdes i Klippen, Østerbrogade 5 i Lemvig.

Brian Christensen

Brian Christensen

Præst

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker samtale med en præst om tro, menneskeliv og kirkelige handlinger. Alle samtaler med præsten er fortrolige og indeholdt under præstens tavshedspligt.
Kontakt: mobil 29433137 eller e-mail: pastor@lemvigbykirke.dk
Fredag er præstens ugentlige fridag.